Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

De to afdelinger

Tårnet

Denne afdeling ligger ved skolen i Annekset, Prinsessegade 47. Det er der o. klasserne går på KKFO.

I huset er der et stort køkken/alrum hvorfra der serveres eftermiddagsmad. Det er også der morgenåbningen foregår. Derudover er der et stort legerum til fordybende rollelege vi kalder 'byen', et kreativt værksted, et spille- og legorum. Vi benytter også skolens faciliteter som gymnastiksal, værksted mm. Vi deler legeplads med skolen.

Det er vigtigt når man starter i KKFO og skole, at der er trygge rammer og nærhed. Derfor har 0. klasses børnene Tårnet for sig selv. Og det er en gevinst at børnene går i skole og KKFO i samme hus. De bruger den samme garderobe hele dagen. Og når de har fri fra skole, går de bare ned for enden ad gangen og så er de på KKFO. Det giver børnene en tryg og overskuelig start på deres skole- og fritidsliv.

Tårnet

Børnebyen

Denne afdeling ligger i Børnebyen, Prinsessegade 78-80, ca. 350 m fra skolen. Børnebyen rummer 1.-3. årgang. Vi henter 1. klasses børnene på skolen hver dag.

Huset er stort, med mange forskellige aktivitetsrum og gode udearealer. Vi kalder det selv for et børnekulturhus. Børnebyens indretning er opdelt i forskellige zoner til både fordybelse og bevægelse, hvor der er plads og mulighed for både børne- og vokseninitierede aktiviteter. Vi har et kreativt område med værksteder. Vi har Spillerum hvor børnene fordyber sig i brætspil. Vi har et stort aktivitetsrum i midten af huset med bordtennis og bordfodbold. Vi har en cafe hvor der laves madaktiviteter og serveres eftermiddagsmad. Vi har børnenes egne legerum (puderum, Lego-rum, 'Byen' som er en legezone med mange huse og rekvisitter til rollelege. Vi har en stor sal til bevægelseslege. Vi har et stort udeareal med klatrestativ, klatrevæg, bakke med balancebomme, skate- og løbehjulsbane og en boldbane på taget. Et slaraffenland for børn!

Børnebyen