Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Hjælp til elever med selvskadende adfærd og/eller spiseforstyrrelse

GRATIS HJÆLP TIL ELEVER MED BEGYNDENDE SPISEFORSTYRRELSE ELLER SELVSKADENDE ADFÆRD

Kære forælder

Undersøgelser viser, at mellem en tredjedel og en femtedel af danske unge skader sig selv.

23% af pigerne og 9% af drengene i 9. klasse har desuden et forhold til mad, som giver dem øget risiko for at udvikle en spise­forstyrrelse.

En tidlig indsats er derfor vigtig for at forebygge udvikling af reelle, psykiske lidelser.

Som forælder er det derfor vigtigt, at du reagerer, hvis du ser tegn på, at dit barn bruger selvskade eller kontrol og optagethed af mad og krop.

I ROBUS tilbyder vi rådgivning og behandling til børn og unge mellem 10-17 år  i Københavns Kommune, som har en spiseforstyrrelse, er på vej til at udvikle en eller har selvskadende adfærd. Vi hjælper børn, unge og deres familie til at bryde med spiseforstyrrelsen eller det selvskadende mønster.

Tilbuddet er gratis og der behøves ingen henvisning.

Du kan læse mere om tilbuddet i vedhæftet folder eller på csp.kk.dk.

Du er også meget velkommen til at tage kontakt til os på tlf. 2147 5498, hvis du har spørgsmål eller vil høre mere om tilbuddet.

Med venlig hilsen ROBUS.