Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

UNICEF Rettighedsskole

Christianshavns skole er en UNICEF’s Rettighedsskole  - en skole som adresserer hele læringsmiljøet med en konsekvent, børnerettighedsbaseret tilgang.

Rettighedsskoler er baseret på lighed, værdighed, respekt, tolerance og deltagelse i henhold til FNs Konvention om Barnets Rettigheder. Rettighedsskoler tilbyder en ny ramme for læreres og pædagogers arbejde med trivsel, relationer, indsigt i egne handlemuligheder samt det globale udsyn. Værdier og et dannelsessyn som understøtter Christianshavns Skole vision. 

På Christianshavns Skole har vi mange og gode erfaringer med at arbejde med almen dannelse, hvor ligeværd, retfærdighed, og gensidig respekt er omdrejningspunktet. Trivsel er en forudsætning for læring og udvikling, dermed understøtter projektet, at alle børn bliver så dygtige, som de kan. 

Et partnerskab med UNICEF understøtter vores overordnede vision og vores mål i forhold til vores elevers læring og dannelse. Vores samarbejde har mange perspektiver i forhold til vores ønske om at bevare og styrke respekten for fællesskabet og den enkelte, og på samme tid det udsyn mod resten af verden, der kendetegner vores skole. 

Rettigheder handler om relationer – både om børns relationer til andre børn og voksne, om respekt og gensidig respekt i relationer. 

Med projektet ønsker vi ligeledes at give vores elever en større reel medbestemmelse i hele skolens virksomhed, medbestemmelse i demokratiske processer og udvikling, som vores elever kan bære med ud i livet. Kompetencer der sætter vores elever i stand til at agere i en dynamisk og kompleks fremtid. 

Læs mere her:

https://www.unicef.dk/boern-skole/rettighedsskoler/